Portrett

Oberst Lars Marius Bing Broch

I 1840 årene begynte Norge etterhånden å komme til krefter igjen. En rekke begavede menn på samfunnslivets forskjellige felter skapte liv og vekst.

Portrett

79 x 59 cm

Født: 01.04.1826
Døde: 01.07.1882

I 1840 årene begynte Norge etterhånden å komme til krefter igjen. En rekke begavede menn på samfunnslivets forskjellige felter skapte liv og vekst. På Forsvarsvesenets område kom her oberst Lars Marius Bing Broch til å spille en fremtredende rolle. Hans samtidige omtaler ham som en fremragende offiser - i besittelse av utmerkede evner, en overordentlig energi og arbeidskraft, hvortil føyet seg personlige egenskaper, vel egnet til å gjøre ham avholdt av alle. Født 1. april 1826. Død 1. juli 1882 på Halden som sjef for 1. Brigade og kommandant på Fredriksten festning. Offiser 1845. Lærer ved Krigsskolen i landmåling og astronomi. I 10 år inspeksjonsoffiser ved Krigsskolen. Der foreligger tallrike vitnesbyrd om den sterke innflytelse han øvet på kadettene i retning av å forme deres karakter og personlighet. I 1866 oberstløytnant i generalstaben og sjef for Oppmålingen i 12 år. Omformet og utviklet denne institusjon i en grad, at der skaptes et grunnlag for hva den er i våre dager. - I 10 år formann i Centralforeningen for legemsøvelser og våpenbruk. Særlig fortjeneste av skyttersaken, som takket være hans arbeid fikk livet til å blusse opp i skytterlagene det hele land over. Medlem av vitenskapsselskapene i Oslo og Trondheim samt Det kgl. svenske krigsvitenskaps Akademi. Utga en lærebok i landmåling og en i geografi, som ble prisbelønnet. Gjentatte utenlandsreiser i studieøyemed.

Oberst Broch var formann i Militære Samfund i jubileumsåret 1875. Den nåværende samfunnsbygnings tilblivelse skyldes i utpreget grad ham.

Oberst Broch bør særlig minnes for hans dissenterende votum i Generalstabskommisjonen av 1876. Under unionen med Sverige var der en streben etter å se på den skandinaviske halvøy kun som én enhet i forsvarsmessig henseende. Men han slo fast at Norges forsvar først og fremst er til for Norges skyld, idet han gikk ut fra en helt selvstendig opptreden av de norske skridkrefter uten sammenrøring med de svenske. Som brigadesjef fikk Broch obersts grad. Det var kun de eldste brigadesjefer som den gang var generaler.

Kort tid før han døde fikk han følgende brev fra Kongen:

"Kjære Oberst Broch. De Efterretninger jeg har fået om din Helbredstilstand lader mig dessverre neppe håbe at jeg under forestående Feltøvelser kan få se Dig i Spidsen for den Brigade jeg har anbetroet Dig og som Du til min fulde Tilfredshed i fire År har ført Kommandoen over. Min Sorg herover er lige oprigtig som mine venskabelige Følelser for Dig, og det er også et Savn for Arméen. Gud råder over Menneskenes Liv. Jeg beder Ham bevare Dit nu. Men jeg ved at Du med en sand christen Mands Hengivenhed og Ro og Håb lader Guds Kjærlighed råde. Hvis vi ikke mere skulde sees i denne Verden så modtag, kjære Ven, min inderlige Tak for al troe Tjeneste og al mig bevist Hengivenhed. Måske er den som får gå Hjem lykkeligere enn dem som forblir i denne Prøvelsens Verden. Men lykkeligst er de som kunne håbe at se hinanden igjen efter troe Pligtopfyldelse her. Dette Håb holder jeg fast ved og under Udtalelse deraf forblir jeg alltid, kjære Oberst Broch,

din hengivende Oscar."

***

P. F. Broch

Oslo Militære Samfunds portrettsamling (1950), side 128